Alt i én gryde texmex ris

Hele konceptet med alt-i-én-gryderne er bare fantastisk! Her er endnu en variant – En mexicansk inspireret én af slagsen.
Alt i én grydeDen originale opskrift kan du finde her.

 

Reklamer

Pandekager på slump

Pipsqueak er begyndt at spise morgenmad og der får hun havregrød. Jeg laver det i mikroovnen, for det er nu så nemt. Eller det vil sige, første gang var der for meget vand i og havregrøden  kogte over og klistrede hele bunden af mikroovnen til. Ups…

Men nu har jeg finjusteret opskriften og grøden bliver fin.

Idag lavede jeg en lidt større portion og af resterne lavede jeg pandekager med banan.

pandekager

Jeg brugte:
En halv portion havregrød (ca 1/2dl havregryn og 3/4dl vand, et minut i mikroovnen)
1/3 af en banan, moses sammen med havregrøden
1 æg
Lidt vanillesukker

Det hele moses godt sammen og puttes på en varm pande med smeltet smør på. Bare sådan amerikansk pandekage størrelse. Vend, når de er gyldne og bag den anden side på samme måde. Nemt og nærmest sundt!

Næste gang tror jeg de får lidt kanel også…

Og så ville jeg forresten have haft ahornsirup til, men kunne simpelthen ikke få åbnet flasken… Så det blev honning istedet. Men det var nu også glimrende.

Men husk nu at børn under 1 år IKKE må få honning! Det er kun til de voksne.

Braiserede svinekæber

Braiserede svinekæber som var så møre, at de kunne spises uden brug af kniv. Not kidding! Absolut en konge ret. simremad braiserede svinekæber Braiserede Svinekæber (4 pers) Det brugte jeg:

  • Svinekæber (1 kg)
  • Olie
  • Kalvefond (ca 2 spiseskefulde) – Jeg brugte Touch of Taste
  • Oksesky/fond (ca 3 store spiseskefulde) – Jeg brugte 3 Knorr Fond du Chef
  • 1 liter vand (ca)
  • 2 gulerødder (skrællede)
  • 1 løg (fjern skallen) – Jeg brugte et rødløg
  • 2 laurbærblade
  • Jævning
  • Salt og peber
  • Kulør

Fjern hinderne/senerne (hvad er det?) fra svinekæberne. Steg dem i olie i en tykbundet gryde (af flere omgange hvis nødvendigt). Når alle kæberne har fået lidt farve overalt, så tilsættes gulerødderne og det hele løg. Derefter tilsættes fond og sky og der hældes vand på indtil kæber og grøntsager er næsten helt dækket. Til sidst laurbærbladene. Nu skal det stå og simre i 2-3 timer. Efter 2-3 timer er kæberne så møre, at de kan “skæres” med en gaffel. Så er de færdige! Tag dem op af gryden og gå igang med den lækre sovs. Tilsæt jævning indtil sovsen har den tykkelse, som du godt kan lide og smag til med salt og peber. Og så kulør – En bleg sovs er altså lidt kedelig… Server med kartoffelmos, bønner og rødbeder, eller hvad du nu lige synes passer. Det er SÅ godt! Eat! Enjoy!

Himmelske “muffins” med æg og bacon

***ADVARSEL!!! DETTE ER IKKE SLANKEMAD***

***OVERHOVEDET!***

Jeg lavede morgenmaden idag. Eller det var nærmere brunch. I hvert fald fik vi amerikanske pandekager med æblebåde og ahornsirup til og så den mest geniale morgenmadsopfindelse EVER! – Æg og Bacon Muffins. Jeg lavede dem til mødregruppen i onsdags og idag til mig og manden min, og de blev indhaleret! Rub og stub blev spist! Her er vores morgenmad:

æg/bacon muffins

Jeg brugte:

  • En muffinsform med 12 “huller”
  • 12 skiver bacon
  • 8-10 store æg
  • 1-1½ dl revet cheddar
  • Salt og peber
  • Lidt olie til at smøre formen med

Æggene piskes sammen med cheddaren og salt og peber. Muffinsformene smøres med lidt olie og siderne beklædes med en skive bacon til hvert hul. Derefter hældes æggeblandingen i. Fyld formene 3/4 op. Sæt formen ind i en ovn forvarmet til 175 grader og bag i ½ time midt i ovnen. That’s it. Det er SÅ nemt og blandingen kan laves aftenen før og sættes i køleskabet. Jaaaamen, hvor er det godt!

klar til ovnen

klar til at blive spistDe er altså voldsomt lækre, så lav rigeligt. Minimum to per person og gerne tre til fire, specielt hvis der er mænd til bords…

Jeg har fundet opskriften her og oversat den til “mit køkken”.

Eat, Enjoy!

 

Alt i én gryde kylling

alt i én gryde

Denne ret er vildt lækker og alt er, som navnet antyder, tilberedt i samme gryde på samme tid. Det minder sådan lidt om en risotto og kan nemt serveres som “gæstemad” eller som lidt luksusagtig hverdagsmad. Lækkert, lækkert, lækkert!

Opskrift på Alt i én gryde kylling

Jeg brugte…

  • 5-6 kyllingeoverlår
  • ½ dl olie (oliven, raps,..)
  • 4 spsk smør
  • ½-1 finthakket løg
  • 2 store revne gulerødder
  • 2 tsk salt
  • Stødt peber
  • 2 laurbærblade
  • 2 dl tør hvidvin som f.eks. Chardonnay (kan erstattes med ekstra fond)
  • 1,2 l kyllingefond/boullion
  • 4½ dl jasminris
  • 2-3 fed hvidløg (flere hvis I elsker hvidløg)
  • Hakket persille
  • 1 dl revet parmesan (+ mere til servering)

Sæt en tykbundet gryde (stegegryde) over mellem/høj varme og tilsæt olien og halvdelen af dit smør. Når det er smeltet og varmt tilsættes løg og gulerødder og 1 tsk salt. Lad det simre indtil det er blødt og gyldent. Tilsæt så kyllingen, resten af saltet, laurbærblade og peber. Lad kyllingen få farve på alle sider og skru så op for varmen. Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind til det meste er fordampet og tilsæt først da kyllingefonden. Når det hele koger, så skru ned for varmen og lad det simre under låg i ca 20 minutter. Tilsæt så risen og de hele fed hvidløg og giv det de sidste 15 minutter indtil risen er helt tilberedt. Sluk for varmen, fjern hvidløgene og laurbærbladene og rør det sidste smør i. Når det er helt smeltet, røres persille og parmesan i. Retten skal være lækker og cremet at se på. Server med det samme eller hold det varmt under låg.

Og det var det! Drys lidt persille og parmesan på toppen lige inden servering. Eat! Enjoy!

Jeg har fundet opskriften her og tilpasset den mit køkken.

Pulled pork på mexicansk

Idag stod menuen på gris. Helt specifikt pork carnitas. Pulled pork har jeg lavet flere gange fra bunden af, og omend nemt,  så er det en lidt langtrukken affære. Det her minder lidt om det smagsmæssigt, men tager knap så lang tid at lave. We like!

Opskrift på Pork Carnitas

Jeg brugte…

  • ca 800 g nakkefilet, skåret ud i 4×5 cm stykker (cirka)
  • 1½tsk salt
  • 1tsk peber
  • 1tsk stødt spidskommen
  • 1tsk tørret oregano
  • 1 løg, pillet og halveret
  • 2 laurbærblade
  • 2 spsk limejuice
  • ½ l vand
  • saften af 1 appelsin + de tomme appelsin”skåle”

Ovnen skal være 150 grader varm. Alle ingredienser puttes i en stegegryde (som må gå i ovnen MED låg!). Gryden sættes over ved ret høj varme og når det hele begynder at simre, puttes låg på og den sættes i ovnen på midterste rille. Og så holder du fingrene fra den i 2 timer!

Efter 2 timer tages gryden ud og kødet tages op og over i et ildfast fad. Her skilles kødstykkerne med gafler til mindre bidder (ikke trævler, tænk bidder!). Al væsken hældes gennem en si og derefter koges den kraftigt ind. Når der er ca 2 dl væske tilbage og den er blevet lidt “tyk”, så vendes kødet i. Tilbage med kødet i det ildfaste fad og ind under grillen i ovnen. Her skal det have 5-8 minutter, vendes og så endnu 5-8 minutter. Målet er gyldenbrunt kød med lidt crispy kanter.

And that’s it! Prop dine carnitas i tortillaer med lige det fyld, du elsker. Eat! Enjoy!

simremadsimremad

mørt

carnitas i ovnen

pork carnitas

Jeg fandt opskriften her (via Pinterest – hvis du ikke kender pinterest, så kom igang! – Det er AWESOME!!!).