Alt i én gryde kylling

alt i én gryde

Denne ret er vildt lækker og alt er, som navnet antyder, tilberedt i samme gryde på samme tid. Det minder sådan lidt om en risotto og kan nemt serveres som “gæstemad” eller som lidt luksusagtig hverdagsmad. Lækkert, lækkert, lækkert!

Opskrift på Alt i én gryde kylling

Jeg brugte…

  • 5-6 kyllingeoverlår
  • ½ dl olie (oliven, raps,..)
  • 4 spsk smør
  • ½-1 finthakket løg
  • 2 store revne gulerødder
  • 2 tsk salt
  • Stødt peber
  • 2 laurbærblade
  • 2 dl tør hvidvin som f.eks. Chardonnay (kan erstattes med ekstra fond)
  • 1,2 l kyllingefond/boullion
  • 4½ dl jasminris
  • 2-3 fed hvidløg (flere hvis I elsker hvidløg)
  • Hakket persille
  • 1 dl revet parmesan (+ mere til servering)

Sæt en tykbundet gryde (stegegryde) over mellem/høj varme og tilsæt olien og halvdelen af dit smør. Når det er smeltet og varmt tilsættes løg og gulerødder og 1 tsk salt. Lad det simre indtil det er blødt og gyldent. Tilsæt så kyllingen, resten af saltet, laurbærblade og peber. Lad kyllingen få farve på alle sider og skru så op for varmen. Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind til det meste er fordampet og tilsæt først da kyllingefonden. Når det hele koger, så skru ned for varmen og lad det simre under låg i ca 20 minutter. Tilsæt så risen og de hele fed hvidløg og giv det de sidste 15 minutter indtil risen er helt tilberedt. Sluk for varmen, fjern hvidløgene og laurbærbladene og rør det sidste smør i. Når det er helt smeltet, røres persille og parmesan i. Retten skal være lækker og cremet at se på. Server med det samme eller hold det varmt under låg.

Og det var det! Drys lidt persille og parmesan på toppen lige inden servering. Eat! Enjoy!

Jeg har fundet opskriften her og tilpasset den mit køkken.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s